AI billedredigering, og hvad de fire slags faktisk gør

De fire slags AI-redigering, som alle bliver kaldt det samme

Forskellen betyder noget, fordi de fejler forskelligt. Oprydning smører ud, når der ikke er baggrund nok. Restaurering digter detaljer, der aldrig har eksisteret. Generativ redigering ændrer ting, du ikke bad om. Retouchering går for langt, længe før du selv synes det.

Den mest almindelige fejl er at bruge generativ redigering til en opgave, der er oprydning. Beder du ChatGPT om at fjerne en person, får du et helt nyt billede tilbage, hvor personen er væk, men hvor også din trøje har skiftet nuance og skiltet i baggrunden har fået ny tekst.

Otte værktøjer, rangeret efter hvor tit de er det rigtige valg

1. Apple Billeder. Gratis, allerede på telefonen, og Ryd op er god til én ting ad gangen. Kræver iPhone 15 Pro eller nyere. Fremgangsmåden ligger i iPhone-guiden.
2. Google Fotos. Magic Eraser og en fornuftig automatisk forbedring, gratis for alle, og virker på både iPhone og Android.
3. Gemini med Nano Banana. Den stærkeste generative billedredigering, der er gratis tilgængelig lige nu. Fremragende til at ændre baggrund, lys eller tøj, og for ivrig efter at ændre alt andet med.
4. ChatGPT. Bedst, når du skal forklare noget i flere omgange, fordi den husker samtalen. Langsommere, og giver ofte billedet tilbage i lavere opløsning, end du gav det.
5. Remini. Den bedste til gamle, slørede og små billeder. Vær opmærksom på, at den digter ansigtstræk frem, og at resultatet derfor ligner personen uden altid at være personen.
6. Photoroom. Bedst til baggrunde: klip motivet fri, læg en ny baggrund på, ryd op omkring. Skabt til produktbilleder og god til dem.
7. Picsart. Flest AI-funktioner samlet ét sted, mest larm om abonnementet.
8. Canva. Ikke stærk til fotoredigering, men den nemmeste vej, hvis billedet skal ende som en invitation eller et opslag med tekst på.

Til langt de fleste danske hverdagsbilleder er svaret de to første. De ligger allerede på telefonen, de koster ingenting, og de laver ikke om på ting, du ikke bad om.

Billedredigering af gamle billeder, og hvad du bør vide først

Det her er en af de mest søgte opgaver, og også den, hvor AI oftest bliver misforstået. Et gammelt, utydeligt billede indeholder en bestemt mængde information. En model kan ikke hente mere frem, den kan kun gætte, hvad der plausibelt hørte til.

Det virker godt til: støj og korn i et scannet billede, små ridser og folder, falmede farver, og et billede der er lidt for lille til at blive printet.

Det bliver problematisk ved: ansigter. Remini og lignende værktøjer regner en helt ny hud, nye øjne og nye tænder frem. Resultatet er skarpt og ser flot ud på telefonen, og bedsteforældre i familien vil ofte sige, at det ikke helt ligner. Det gør det heller ikke, for detaljerne er gættet.

Fremgangsmåden, der giver det bedste resultat: skan billedet så stort du kan, i mindst 600 dpi, ret farve og kontrast manuelt først, og lad så AI'en om støj og skarphed til sidst. Og gem altid både originalscanningen og den forbedrede udgave. Om ti år vil et bedre værktøj kunne mere med originalen, end det her års værktøj kan.

Hvor AI-redigering afslører sig selv

Fem ting, som andres øjne fanger, også når de ikke kan sætte ord på det.

• Hænder og fingre. Stadig det mest pålidelige tegn. Tæl fingrene, hver gang en model har rørt ved et billede med mennesker på.
• Tekst i baggrunden. Et skilt, en menutavle eller en t-shirt med tryk kommer tilbage med bogstaver, der ikke er bogstaver.
• Hud uden porer. Automatisk retouchering fjerner struktur, og en hud uden struktur ser ud som plastik i fuld skærm, uanset hvor pænt den ser ud i miniature.
• Lys, der ikke passer sammen. Et indsat element med skygge fra en anden retning end resten af billedet. Kig altid på skyggerne, ikke på objektet.
• Farven har flyttet sig. Generative værktøjer tegner hele billedet om, så en varm sommeraften kan komme retur som en kølig eftermiddag. Sammenlign altid med originalen side om side.

At skrive en prompt på dansk, og hvornår engelsk er bedre

Både ChatGPT og Gemini forstår dansk fint, og en dansk beskrivelse af, hvad du vil have, virker. Men de er trænet på markant mere engelsk materiale, og på fotografiske fagudtryk mærkes forskellen: golden hour, soft light, 35mm film grain og shallow depth of field rammer mere præcist end de danske oversættelser.

En prompt, der virker, har tre dele: hvad der skal ændres, hvor i billedet det er, og hvad der ikke må røres. Altså ikke "fjern manden", men "fjern manden i den blå jakke længst til højre, og lad resten af billedet stå helt urørt".

Bed altid om højeste opløsning. Ellers får du typisk et billede tilbage, der er skaleret ned undervejs, og det ses ikke på telefonen, men tydeligt på en skærm og i print. Og bed om ét billede ad gangen: to ønsker i samme prompt giver næsten altid et kompromis, du ikke bad om.